Queen Flowers

Kast, grib og udfør……

villumyoutubeVi har besluttet, at Villum skal have et større værelse, da han har så meget legetøj og har brug for mere plads at lege på. Vi er heldige, at vi har 3 gode værelser på vores første sal.
Vi bytter værelser, så Villum får vores kontor og kontoret flytter vi ind på hans værelse. Jeg elsker nye projekter og glæder mig meget til, at style Villums nye børneværelse, så når man træder ind i rummet, er det et rigtig drengeværelse.
Mine tanker omkring farvevalg er sort, koksgrå, hvid og en smule beige og som noget nyt, vil jeg male med en kalkmaling fra firmaet Rosen Lund. Det bliver meget spændende at se resultatet, da jeg aldrig har malet med kalkmaling før.
Jeg ved ikke helt hvordan vores kontor skal se ud endnu. Nogle gange er det først, når jeg er gået igang, at jeg får alle mine gode og kreative ideer.
Jeg går også med tanker om, at jeg vil dele mine små projekter og ideer med jer:
V-LOGGERE og YOUTUBE-LOGGERE.
Der er rigtig mange, der har spurgt efter små videoklip fra mit hjem og ideer til styling, så det er noget jeg vil arbejde hen imod.
Men min tid skal lige være der 🙂 Jeg skal naturligvis nok holde jer opdateret. For som jeg har skrevet tidligere, øver jeg mig på at “skynde mig langsomt,” så jeg ikke glemmer det allervigtigste i mit liv nemlig min lille familie. Men nogle gange ville jeg godt nok ønske, at der var mange flere timer i døgnet, da jeg har så mange gode ideer, der venter på at blive realiseret – Så følg med her og se, hvad der sker!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Queen Flowers